Spiselige blomster

Er du nysgerrig på, hvilke spiselige blomster du kan bruge i dine cocktails?

Lige nu er vi mange det sidder og planlægger, hvilke blomster vi skal have i haven til næste år, så her er lidt om, hvilke spiselige blomster der er gode til cocktails.

Der er heldigvis rigtig mange blomster, der egner sig som cocktailpynt og hele sommeren (og langt ind i efteråret) plukker jeg løs af de skønne blomster i min have, men når frosten kommer må jeg købe spiselige blomster fx hos @madblomsten som forhandles hos Nemlig.com

Det er selvfølgelig vigtigt at vælge ikke-giftige blomster, så fx tulipaner og påskeliljer er no-go – Hvis du er i tvivl, så tjek Giftlinjens meget fine liste her

Blomsterne må naturligvis heller ikke være sprøjtet med alskens gift, så nyindkøbte blomster plejer at komme i karantæne et par uger her hos mig.

Som med så meget andet kan man godt få mavekneb, hvis man overdriver – blomsterne er til pynt og du skal naturligvis ikke spise et halvt kilo Hibiscus eller Hornvioler.

Mine yndlingsblomster til cocktails er;

Hornvioler – Findes i et utal af varianter og farver. Hornvioler er stedmoderblomstens lillesøster, som ovenikøbet er en staude dvs. at den kommer igen år efter år.

Fuchsia – Elegant og meget dekorativ blomst i forskellige lyserøde og lilla nuancer. Hvis du er flittig med nipperiet, blomstre den helt frem til frosten kommer.

Klokkeblomst/ Campanula – Skøn lilla blomst, der blomster hele sommeren. Fungerer fint i krukke på altanen, men den må endelig ikke tørre ud. En fighter der giver den gas frem til frosten kommer.

Petunia – Især den variant der hedder Million Bells, da den passer godt i størrelsen til en cocktail.

Ærteblomster – Dufter så dejligt og findes i et utal af smukke farver. Det er en skrøne at ærteblomster er giftige – der skal virkelige store mængder blomster til, før det giver mavekneb.

Kornblomst – Har en smuk blå farve, men findes også i lyserød, lilla og hvid. Man kan tit være heldig at finde dem i grøftekanter.

Georginer – Findes i rigtig mange farver og former. De små pompon kan bruges hele med stilk, men af de store georginer bruger jeg kun to kronblade.

Hibiscus – Festlig ”Hawaii” blomst i mange farver fx blå, rød, lyserød og hvid.

Alle disse blomster kan både dyrkes på friland og i krukker. Fordelen ved krukker er, at man kan flytte rundt på dem og fx sætte en krukke med hornvioler ved baren, når man holder fest.

Rigtig god fornøjelse med cocktailpynteriet og læs meget mere på Blomster og Cocktails Instagram profil

Spiselige blomster
Nem drinksopskrift - cocktail opskrift - cocktail pyntet med spiselige blomster
Pynt med spiselige blomster – Hornvioler som cocktailpynt
Spiselige blomster
Nem drinksopskrift - mocktail opskrift - mocktail pyntet med spiselige blomster
Pynt med spiselige blomster – Fuchsia som cocktailpynt
Spiselige blomster
Nem drinksopskrift - cocktail opskrift - cocktail pyntet med spiselige blomster
Pynt med spiselige blomster – Klokkeblomster som cocktailpynt
Spiselige blomster
Nem drinksopskrift med gin - cocktail opskrift - cocktail pyntet med spiselige blomster
Gin Hans
Pynt med spiselige blomster – Petunia som cocktailpynt
Spiselige blomster
Nem drinksopskrift - cocktail opskrift - cocktail pyntet med spiselige blomster
Pynt med spiselige blomster – Ærteblomster som cocktailpynt
Spiselige blomster
Nem drinksopskrift - cocktail opskrift - cocktail pyntet med spiselige blomster
Pynt med spiselige blomster – Kornblomster som cocktailpynt
Spiselige blomster
Nem drinksopskrift med ouzo - cocktail opskrift - cocktail pyntet med spiselige blomster
Pynt med spiselige blomster – Georginer som cocktailpynt